|
Infosport er Danmarks Idræts-Forbunds præsentation af idrætsresultater på Internettet.
På www.infosport.dk findes resultater fra Superliga til Serie 6 og fra Miniput til Super Old Boys.
Resultaterne hentes direkte fra Forbundenes egen turneringsadministration, og de er derfor altid officielt opdaterede.
Infosport præsenterer i øjeblikket resultater fra holdidrætterne i de fleste store specialforbund, og flere har ønsket at være med.
Leder man efter Danmarksserie Fyn eller GrandPrix turneringen for seriehold, skal man gå ind på www.fvbk.dk - Fyns Volleyball Kreds' hjemmeside.
Hvad kan Infosport bruges til:
På www.infosport.dk kan du søge efter resultater, stillinger og kampprogrammer.
Du kan begrænse din søgning således at du lige netop finder det der er interessant for dig. Du kan søge på alle mulige andre sportsgrene end lige netop Volleyball.
Du kan samle et sæt af favoritsider så du slipper for at skulle gennemsøge funktionen hver gang du kommer på siden.
Du kan deltage i afstemninger.
Hvorfor er det vigtigt at ringe kampresultater ind til forbundet?
Det er først og fremmest klubberne selv der har ansvaret for at indtelefonere resultaterne umiddelbart efter kampene. I et vist omfang forsøger infosport at få fat i de manglende resultater. Hvis ikke det lykkes, vil resultatet først komme på Infosport den dag resultatet når frem til turneringsarrangørerne. Alle kendte, officielle resultater vil være med på Infosports sider, da vore resultatsider er hentet direkte fra den officielle turnering. Alle stillinger er udregnede efter de regler som forbund og kredse har fastsat.
Derfor: Indtelefoner resultaterne så hurtigt som overhovedet mulig, så alle hurtigt og nemt kan få fat i de seneste resultater. |