Fortunas DU15 piger |
Skårup
Sidste pokal kval stævne:
Sidste pokal stævne skulle afholdes i Skårup, hvor syv spillere: Ane, Stine, Tanita, Emma, Mette, Josefine og Alina deltog.
Første kamp var mod Hjallese C, som ind i mellem giver vores hold god modstand, men i denne kamp var pigerne skarpe og koncentreret fra starten af. Vi vandt kampen med 25-7, 25-16.
I anden kamp skulle vi møde Hjallese A. Pigerne forsatte deres skarpe spil, gode server og Stine brillierede med en flot soloblokade. Vi vandt kampen 25-15, 25-14
Sidste kamp i den indledende runde var mod Jels. Jels er et helt nyt hold, som ikke giver os den store modstand, men dette er med til at gøre det svært for pigerne at bevare koncentrationen. Derfor fik pigerne forskellige opgaver bl.a. skulle Tanita serve kort og ikke langt, som hun plejer. Det lykkedes og endte endda med et par serveesser – Flot Tanita.
Mette og Emma skulle prøve at køre rigtige center bolde med hurtigt tilløb og korte hævninger. Stine hævede den første ”Fly” til Mette (Centeren løber bagom hæveren, sætter af på et ben og slår en flad og hurtig distancebold mellem hæveren og position 2) og den blev vundet. Ane skulle serve overhåndsserver for første gang, og de kom alle over – Godt gået.
I andet sæt byttede vi rundt på Alina og Josefine således, at Aline og Tanita kom til at stå ved siden af hinanden. Det var effektivt! Her var der simpelthen tale om en ”SODE-MUR”. Jels kunne bare ikke slå forbi de to søstre i blokaden. Vi vandt kampen 25-13, 25-6!
Nu var vi så puljevindere og skulle møde BVC-Esbjerg i finalen – Et stærkt hold som vi spiller lige op med og dermed dagens egentlige udfordring. Pigerne forsatte deres skarpe spil, holdt en høj koncentration og med nogle flotte liniesmash og godt forsvar fra Josefine, kunne vi hente den sidste sejr hjem 25-15,25-21.
Fire sejre alle vundet i to sæt til dagens stævne og 5. pokal kval stævner som nr. 1. Der er kun et at sige: TILLYKKE MED KREDSPOKALEN !!!!!!
|